Parodontose

Parodontose

Parodontose “de løse tænders sygdom” er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen “ædes op”, og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at løsnes.

Foreløberen for parodontose er tandkødsbetændelse. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til det omkringliggende væv og skabe varrigt fæstetab. Der er tale om organismens reaktion på bakterier.

Parodontose skyldes bakterier, men også nogle andre faktorer har indflydelse på udviklingen af parodontose så som rygning, nedsat immunforsvar (herunder stress), diabetes og mundtørhed.

Behandling af parodontose består ofte af en meget grundig tandrensning fulgt op af meget omhyggelig hjemmetandpleje.

I sværere tilfælde af parodontose kan medicinsk behandling og operation komme på tale.